Gert og John lundeman i gang med afrensningen efter 2 år i Havnen

23/9-18

Hornmine.

Minen er fra 1. verdenskrig. Under krigen var der en del danske søfolk der havde mistet livet på søen. Der blev dannet nogle foreninger der støttede enkerne efter de døde søfolk økonomisk. En af indsamlingerne foregik ved hjælp af miner der var bygget om, så man kunne smide penge i dem.

Efter 2. verdenskrig svandt interessen for at støtte enkerne ved at lægge penge i minerne. Minerne var tit udsat for tyveri og til sidst opgav man at bruge dem. Den mine der bliver hævet her stod i ”Munke Mose”. På et tidspunkt i 60erne besluttede ”Stadsgartneren” at flytte minen fra Mosen. En medarbejder ved ”Stadsgartneren” som havde have i Sct. Jørgens haven syntes at minen ville passe til deres kolonihave, frem for at stå på et lager til glemsel. Sidst i 80erne, var minen i så ringe stand, at havefolkene ikke ønskede at have den stående mere. De henvendte sig til Odense Marineforening og vi fik en aftale om at vi kunne afhente den. Der var nogle medlemmer fra Odense Marineforening, der tog sig af restaureringen af minen. Den blev stillet op foran det daværende Marinehus. Hver gang Marineforeningen er flyttede, fulgte minen med. For et par år siden forsvandt minen fra vores nuværende Marinehus, vi efterlyste den, men ingen havde set den.

Miljø 2000, har fundet minen, som ligger på bunden af havnen og nu må vi se at få den bjerget og derefter få den op på mærkerne igen, så den kan stå og pryde uden for vores Marinestue igen. 

Digt der stod på minerne

Følgene Digt stod på Minerne da de blev brugt som insamlingsbøsser for sømandsenkerne

Digtet fik jeg af en skibsføre der i sin tid sejlede på Mærskskibene . Knud Madsen

: Den sømand gjorde sin pligt som få

Tænk på hans enke og de små : 

Digter Ukendt 

JohnLundeman